Om performancepædagogik
Højmoderniteten, med kodeord som globalisering, multiidentiteter og informationssamfund, kræver nye indfaldsvinkler og værktøjer til bearbejdelse af den kompleksitet, vi må forholde os til dagligt. De æstetiske udtryk, kunst, giver en ramme for eksperimenter med de sociale forhold af problematisk eller intrikat karakter. Samfundet, den måde vi kommunikerer på, mediernes indflydelse har udviklet sig drastigt og forandret vores levevilkår. Vi har ikke længere et standpunkt at operere ud fra, men bevæger os mellem forskellige roller, forskellige verdener.
Kunstpædagogik, her dramapædagogik, er siden 60`erne blevet defineret som rammegivende for udforskning og afprøvning af de relationer, vi skaber i vores hverdag- samfundskritisk. Performance art, brugt som teaterpædagogisk redskab, giver mulighed for udforskning af højmodernitetens premisser.
Det som er så spændende med mit arbejde med moderne teaterformer er en kombination af to ting. På den ene side findes en læring og forståelse af den moderne samfund gennem praktisk arbejde med samtidskunst. På den anden side giver netop denne form for arbejde børnene en stemme til at udtrykke deres indre tanker, følelser; gennem tekstskrivning og iscenesættelse af disse tekster.
”Jeg antar at hver eneste lille ting har sin historie.”
”Det kan være en trekant som vrir seg rundt inni deg.
Skraper deg opp på innsiden og lager sår.
Sår som fører til smerte.
Det vil ta tid, men hjørnene på trekanten vil etter hvert bli slitt og du vil sitte igjen med en rund ring.
Da gjør det ikke lenger vondt.”
”Man opplever en liten sorg hver dag.”
”Der finnes ikke mykke vegger.”
”Jeg synes ikke det er noe galt i å være sint, og la følelserne vandre litt uten hunebånd…”
”Av og til ser jeg mennesker som jeg har lyst til å bli bedre kjent med. Det er skummelt å tenke på at dersom jeg snakker med personen bliver livet mitt kanskje helt anderledes. Det er tilfeldigheter som styrer livet. Oslo er en by full av tilfeldigheter.”
”Jeg liker veldig godt potetmos! For det er litt som poteter når man moser dem i sausen, jeg liker den deilige konsistensen, myk og god, men litt nuppete, når den er i munnen min…litt som den rare kattetungen som slikker hånden min bare lit våtere, som hundetungen.”
”Jeg tror på alt. Omtrent alt iallfall. Jeg tror på spøkelser. Snille spøkelser og slemme spøkelser.
Jeg tror på romvesen, på at svarte katter bringer ulykke og at det finnes et liv etter døden.
Jeg får stadig rare blikk når jeg snakker om hva jeg tror på. Folk er så trangsynte”