Apr 17, 2017

Projektet

0 comments

Edited: May 22, 2017

Det er de store verdensbegivenheder, der i allerhøjeste grad påvirker vores livsbane. Men det er gennem det nære og personlige, gennem tragedierne og glæderne, at vi skaber de mødepunkter hvor verdenshistorien bliver til vores egne fortællinger. Dette perspektiv, ved at flette sammen historierne, ønsker jeg for publikum at udforske i installationen Ruiner. Hvis du er heldig kan det ske at du også møder Kustoden, en slags musemumsværtinde, der passer på Ruiner og vil være behjælpelig i udforskningen af installationen

 

 

Kustoden hjælper de besøgende. Hun vejleder dem i hvordan de kan interagere med installationen. Hun er nøje med, at de besøgende ikke overskrider værkets grænser, noget som egentlig er fuldstændig unødvendig, for værket har ikke nogen grænser. Det er bare en del af hendes identitet - for hun er en nomade. Hun er min farmor der måtte flygte fra Pogrommet i Ukraina, og var den eneste overlevende af hele hendes slægt. Hun er min mor, en økonomisk flygtning til Danmark. Hun er også mig, der valgte at flytte, eller flygte videre, af mange vigtige og mindre vigtige årsager. Derfor er det så vigtigt for denne kustoden at passe på, at sætte grænser, at have en rolle, at definere sig selv i værket, i verden. Der er ikke nogen græs her som ikke skal betrædes. Ingen objekter, som der ikke er lov at røre ved. Alligevel passer hun på.

 

“I know you! You and your brother!! I saw you in my garden! You were stealing apples, yes!!

New Posts
  • Et sted er demokratisk, hierarkisk, fuld af historie, samtidig i samtiden. Et sted er rum, tanker, udvikling og tilstedeværelse. Et sted er sprog, formler, konstruktioner, strukturer og kommunikation. Et sted er følelser, sanselighed, indhold og form. Et sted er mit og vores. Et fællesskab. ​ Det er umuligt at analysere alle de niveauer. De er fagspecifikke, forankret i forskellige diskurser, afhængig af metodologiske og teoretiske overvejelser og flettet ind i hinanden på en måde der til enhver tid vil, gennem den form for analyse, besvare en begrænset problemstilling. Gennem kunstnerisk udviklingsarbejde kan jeg i stedet belyse den kompleksitet der hører et sted til, og give betragteren en mulighed til at undersøge dets fællesskab på sine egne præmisser. ​ Ruins Notodden er støttet af Universitetet i Sørøst-Norge gennem en forsknings stipendium, og skal se på fællesskabet netop her, ved Campus Notodden. Hele projektet er delt op i en periode med research (efterår 2019) og installation (forår-efterår 2020). ​ ​ ​ ​
  • Der er ikke noget at gøre ved det Og man tæller dagene Vi har vidst i 5 år og alligevel Så er det bare nu det sker