Joanna Magierecka

Foto: Gunhild Mjaugeto

​

At gå i egne og Verdensarvens spor - sammen

 

 

Det er virkelig svært at udvikle et forhold til en skilt.

Verdenshistorien, vores kulturarv, de store begivenheder ubønhørligt indvirker på vores livsbane. Men det er gennem de personlige, nære fortællinger, der hører til verdenshistoriens gang, at vi har mulighed til at skabe et forhold til stederne de store historiske begivenheder fandt sted. Evnen til at skabe oplevelser der stedets historie – både den historiske og den personlige, vores egne historier og vores håb for stedets fremtid flettes sammen kan skabe stærkt grundlag for stedsudvikling der er innovativ, bærekraftig og har langsigtede perspektiver

​

Ved at gennemføre en udforskning i området i forbindelse med Forskningsdagene diskuterede vi mange forskellige perspektiver og spændkræfter dette projekt kan belyse – hvem ejer verdensarven? Hvem er den til for? Hvad gør at den ejes og bruges af indbyggere? Hvad skal til for at den opleves af besøgende – også turister? Hvad gør oplevelsen med vores identitet? Som turist? Som indbygger?

Det at ivaretage Verdensarven vil altid være den vigtigste opgave vi alle stå over for, derfor var det essentielt at bruge materialer i udforskningen, der ikke vil efterlade permanente spor:

​

Kridt

Affald fundet på selve stedet

Træ

Papir

​

For at beskytte vores små installationer/vores verdensarv, brugte vi plastbokse med en qr kode på, der man kunne finde information om hvem havde ansvar for oprydningen af det der eventuelt skulle ryddes. Aftalen med Bryn Eiendom gik også ud på at alt ville blive ryddet efterfølgende.

Mens det ikke var tilsigtet, opstod der også møder mellem deltagere og stedets restriktioner. Meninger der kom til udtryk, ikke forventede af os. Ytringer. Spor. Tanker.

 

Det er især fællesskabet der opstod under afsluttende tur rundt i Hydroparken, der blev til en enestående oplevelse. Vi gik fra installation til installation, tog billeder, snakkede om betydningen af deltagernes bidrag, delte historier, også de der hører til stedets fortid, på tværs af aldersgrænser og tilhørighed. Pludselig blev Hydroparken også lidt vores.

​